AAUs system til digitale prøver

Info om og vejledninger til ITX Flex prøver

Info om og vejledninger til ITX Flex. Hjemmesiden er opdateret med nye, opdaterede vejledninger og informationer.

Lagt online: 05.10.2017

Hermed info om stedprøver med ITX Flex-overvågning.

Hjemmesiden er opdateret med vejledninger, både til studerende og til studiesekretærer, såvel som en opdateret version af praksis for afvikling af stedprøver (fortsat under revision).

Slutteligt er der en side med info om ITX Flex, som er info til de studerende om systemet: Hvad er ITX Flex? Den kan nok fint tåle at blive formidlet direkte til jeres studerende, som skal til stedprøver med ITX Flex i perioden 1. oktober - 2. november.

Til slut fortæller vi lidt om, hvad vi tænker, der er formålet med de forskellige vejledninger, men først lidt praktisk information.

Hvad ændrer ITX Flex ift. Exam Monitor?

  1. Studerende: Det ændrer den måde de studerende bliver overvåget på under en stedprøve, og det ændrer den måde de aktiverer overvågningen på. De vil opleve en anden arbejdsgang.
  2. Administratorer: ITX Flex indebærer stort set ingen ændring i arbejdsgang for jer som administratorer. dog ligger der selvfølgelig en stor opgave i at få de studerende klædt på til ændringen, og sikre, at de er klar til og trygge ved at bruge ITX Flex.
  3. Tilsyn: Tilsyn får ingen nye opgaver med ITX Flex, men skal selvfølgelig kunne kommunikere ud til de studerende, at ITX Flex skal anvendes (medmindre studiesekretær er til stede ved prøven, og det er jeres opgave).
  4. Bedømmere: Påvirkes ikke af ITX Flex.
  5. IT-Support: ITS skal supportere en anden installationspoces, og et nyt system, og overtager samtidig - gradvist - den fulde support af stedprøve-setuppet og Digital Eksamen som helhed. Så her er der mange nye ting. Denne opgaveoverdragelse håndteres af ITS. Studie-IT og Arcanic i en selvstændig proces, hvor målet er, at I påvirkes så lidt som overhovedet muligt. Mens vi får de nye procedurer på plads, vil der dog givetvis ske nogle "hik", og det håber vi på forståelse for. ålet med overdragelsen er at sikre brugerne, at der, uanset prøvens tidspunkt, (indenfor åbningstid) altid er kompetent hjælp at få.

Hvad hvis jeg har spørgsmål?

Hvad hvis vejledningerne ikke giver mening for mig?
Kan jeg få ITX Flex at se inden den rigtige prøve?

åbent kontor

Vi afholder to Åbent kontor/Q&A arrangementer, som kun handler om Stedprøver og ITX Flex-overvågningen. Her kan eksamensadministratorer komme og se hvordan det virker, stille spørgsmål, få hjælp til opsætning, info til studerende eller sikre sig at alt er på plads.

Datoer:

  • Tirsdag d. 3. oktober, kl. 8.30-10.00
  • Tirsdag d. 10. oktober, kl. 9-12

Sted: Fibigerstræde 10, lokale 4.02

 

Hvad skal jeg gøre nu - inden eksamen - for at alt er på plads?

 

Hvad er formålene med de forskellige vejledninger?

  • Den lange vejledning til de studerende "Hvordan anvender jeg ITX Flex?"
    Vi anbefaler, at der på prøvens Eksamensinformationer tilføjes et link til vejledningen, og at vejledningen vedhæftes, så de kan tilgå den så snart som muligt. Alternativt eller som supplement skal den formidles videre til dem på anden vis (fx via Moodle). Den er uddybende ift. at få installeret ITX Flex på deres computre, og få testet, at alt virker inden prøven. Virker det ikke, er der kontaktoplysninger på, hvor de kan henvende sig, så det kommer til at virker.

  • Den korte vejledning til de studerende er tiltænkt udlevering i lokalet på eksamensdagen. Det er en 1-sides vejledning i at få ITX Flex-klienten installeret og alt på plads for dem, som ikke har gjort det inden eksamensdagen.
    Find vejledningen ("Bilag: Kort vejledning til studerende" her på hjemmesiden, under ITX Flex.

  • Vejledning til administratorer  "Digital stedprøve med overvågning (ITX Flex)"
    Det er jeres guide til prøver med ITX Flex-overgåvning i Pilotfasen. Hvordan aktiveres overvågningen på prøven? Hvordan efterbehandles data? Hvad skal man gøre ift. studerende og tilsyn? Denne suppleres af en let revideret 'Praksisbeskrivelse for digitale stedprøver', som beskriver ansvar og roller ved stedprøver, og som ikke er ændret meget af at vi skifter fra Exam Monitor til ITX Flex. find praksisbeskrivelsen under vejledninger til stedprøver.

  • Info om ITX Flex: "Hvad er ITX Flex?" (Informationen findes under vejledninger til studerende)
    Denne fortæller kort, hvad ITX Flex er og hvad det gør - således de studerende er bekendte med, at de vil blive overvåget til en stedprøver, hvis ITX Flex er påkrævet.

Vi fortæller intet om tilladte hjælpemidler eller de generelle eksamensregler ud over at ITX Flex skal køre under en stedprøve, og at det er den studerendes ansvar, at programmet kører.